Offentlighedsloven: aktindsigt for alle

Offentlighedsloven giver alle ret til at se dokumenter hos myndighederne. Her er, hvad du kan få, hvad du ikke kan få, og hvordan du bruger loven.

Senest gennemgået 4. oktober 2026

Kort fortalt

Alle kan bede om at se dokumenter i myndighedernes sager. Du skal ikke begrunde det.
Retten gælder også journaler og aktlister, og i nogle tilfælde udtræk fra databaser.
Interne dokumenter, ministerbetjening og oplysninger om private og forretningsforhold kan undtages – men kun efter bestemte regler.
Fristen er 7 arbejdsdage, og afslag kan påklages særskilt.

Lov om offentlighed i forvaltningen – i daglig tale offentlighedsloven – trådte i kraft 1. januar 2014. Den gældende lovbekendtgørelse er fra 2020, og loven er senest ændret ved lov nr. 655 af 11. juni 2024, hvor det blev præciseret, at en anmodning kan afvises, hvis den har et chikanøst formål, og at en offentligt ansats navn kan holdes tilbage af hensyn til den ansattes tryghed.

Hvad kan du få?

Du har ret til at se dokumenter, der er “indgået til eller oprettet af” en myndighed som led i administrativ sagsbehandling (§ 7). Det omfatter

alle dokumenter i den sag, du beder om – breve, mails, notater, rapporter, kontrakter og referater, og
journalen: listen over sagens dokumenter (§ 7, stk. 2, nr. 2).

Derudover har du ret til

dataudtræk: en sammenstilling af oplysninger fra myndighedens databaser, hvis den kan laves med få og enkle kommandoer (§ 11),
databeskrivelser: hvilke typer oplysninger en database indeholder, og hvor de kommer fra (§ 12), og
faktiske oplysninger fra dokumenter, der ellers er undtaget som interne (§ 28).

Hvad kan du ikke få?

Nogle typer af sager er helt undtaget (§§ 19-22): straffesager, sager om lovgivning, før lovforslaget er fremsat, sager om ansættelse og forfremmelse i det offentlige, og ministres kalendere. I andre personalesager har du dog ret til fx den ansattes navn, stilling, løn og tjenesterejser. Se Sager, der er undtaget.

Nogle typer af dokumenter kan holdes tilbage (§§ 23-29): interne dokumenter, dokumenter udvekslet som led i ministerbetjening og fx brevveksling med advokater om retssager. Se Interne dokumenter og Ministerbetjening.

Nogle oplysninger kan overstreges (§§ 30-33): oplysninger om enkeltpersoners private forhold, om virksomheders forretningsforhold, om statens sikkerhed og udenrigspolitik og visse andre hensyn. Se Private forhold og Forretningshemmeligheder.

Er kun en del af et dokument omfattet af en undtagelse, skal du have resten (§ 34).

Hvem er omfattet?

Ud over hele den offentlige forvaltning (§ 2) gælder loven for

selvejende institutioner, foreninger og fonde, der er oprettet ved lov, samt KL og Danske Regioner (§ 3, stk. 1),
private institutioner med omfattende offentlige opgaver under intensiv offentlig regulering, tilsyn og kontrol (§ 3, stk. 1, nr. 2),
el-, naturgas- og større varmeforsyninger (§ 3, stk. 2),
selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent – dog ikke børsnoterede selskaber og deres datterselskaber (§ 4), og
private, der træffer afgørelser på det offentliges vegne (§ 5).

Ministrene kan undtage bestemte selskaber. Det er sket for en række offentligt ejede selskaber, fx nogle havne- og forskningsselskaber.

Når det offentlige har overladt en opgave til en privat virksomhed – fx hjemmepleje eller busdrift – skal myndigheden sørge for løbende at få oplysninger om opgaven. Dem kan du få aktindsigt i hos myndigheden (§ 6).

Meroffentlighed

Myndigheden skal altid overveje, om den kan give dig mere, end loven kræver (§ 14). Den kan give dig adgang til dokumenter og oplysninger, der ellers er undtaget, så længe det ikke strider mod regler om tavshedspligt eller databeskyttelse. Se Meroffentlighed.