aktindsigt.dk

Kom i gang

Hvad er aktindsigt?

Aktindsigt er din ret til at se de dokumenter, myndighederne har. Den gælder for alle, og du skal ikke begrunde, hvorfor du vil se dem.

Senest gennemgået 4. oktober 2026

Kort fortalt

  • Alle kan bede om aktindsigt. Du behøver ikke være dansk statsborger, part i sagen eller journalist.
  • Du skal ikke forklare, hvorfor du vil se dokumenterne.
  • Retten gælder dokumenter i sager hos den offentlige forvaltning – og hos en række selskaber og institutioner, som det offentlige ejer eller styrer.
  • Myndigheden må kun sige nej med henvisning til en bestemt undtagelse i loven.

Aktindsigt betyder, at du får lov at se (“indsigt i”) de dokumenter (“akter”), som en myndighed har i en sag. Det kan være breve, mails, notater, rapporter, kontrakter og referater.

Retten står i offentlighedsloven. Lovens § 7 siger det helt enkelt: “Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.”

Hvorfor findes retten?

Loven har selv en formålsparagraf. Den skal sikre åbenhed, så borgerne kan deltage i demokratiet, så offentligheden kan kontrollere forvaltningen, og så medierne kan fortælle om den (§ 1). Aktindsigt er altså ikke en tjeneste, myndigheden yder dig. Det er en ret, du har.

Hvem kan bede om det?

Alle. Det står der “enhver” i loven, og det betyder, at du ikke skal være dansk, bo i Danmark, være part i sagen eller arbejde som journalist. Du skal heller ikke begrunde din anmodning.

Myndigheden kan dog afslå at behandle en anmodning, hvis den vil kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde, eller hvis den må antages at tjene et retsstridigt eller chikanøst formål (§ 9, stk. 2).

Hvor gælder retten?

Offentlighedsloven gælder for hele den offentlige forvaltning: ministerier, styrelser, kommuner, regioner og andre offentlige myndigheder (§ 2). Den gælder også for blandt andet

  • selskaber, hvor det offentlige ejer mere end 75 procent – dog ikke børsnoterede selskaber (§ 4),
  • selvejende institutioner og fonde, der er oprettet ved lov, samt KL og Danske Regioner (§ 3),
  • el-, naturgas- og større varmeforsyninger (§ 3, stk. 2), og
  • private, der har fået lov at træffe afgørelser på det offentliges vegne (§ 5).

Loven gælder ikke for Folketinget, domstolene og almindelige private virksomheder. Der kan du i stedet have andre muligheder – se Hvor offentlighedsloven ikke gælder.

Dokumenter, ikke svar på spørgsmål

Aktindsigt giver dig adgang til det, der findes. Du kan ikke bruge loven til at få myndigheden til at skrive en forklaring eller lave en ny opgørelse til dig. Der er to vigtige undtagelser fra det:

  • Myndigheden skal i visse tilfælde give dig de faktiske oplysninger fra et dokument, den ellers kan holde tilbage. Det kaldes ekstrahering (§ 28).
  • Du kan bede om et udtræk fra en database, hvis det kan laves med “få og enkle kommandoer” (§ 11).

Begge dele er forklaret i Oplysninger frem for dokumenter.

Andre slags aktindsigt

Offentlighedsloven er den almindelige regel for alle. Men handler sagen om dig selv, har du ofte en stærkere ret efter forvaltningsloven (partsaktindsigt) eller databeskyttelsesreglerne. Og handler det om miljø, giver miljøoplysningsloven ofte mere. Se typerne af aktindsigt.