Oplysninger frem for dokumenter

Når myndigheden holder et dokument tilbage, kan du stadig have ret til oplysningerne i det. Og du kan bede om udtræk fra databaser. Sådan bruger du §§ 11, 12 og 28.

Senest gennemgået 4. oktober 2026

Kort fortalt

Holder myndigheden et internt dokument tilbage, skal den give dig de faktiske oplysninger i det (§ 28).
Du kan kræve et udtræk fra en database, hvis det kan laves med få og enkle kommandoer (§ 11).
Du kan få en beskrivelse af, hvad en database indeholder (§ 12).
Fristerne og klagereglerne er de samme som for almindelig aktindsigt.

Ekstrahering (§ 28)

Når et dokument er undtaget som internt (§ 23), som ministerbetjening (§ 24) eller af visse andre grunde (§§ 25 og 27, nr. 1-4), har du alligevel ret til

oplysninger om sagens faktiske grundlag, i det omfang de er relevante for sagen, og
eksterne faglige vurderinger – fx en vurdering fra et rådgivende ingeniørfirma eller en anden myndighed.

Myndigheden kan levere oplysningerne ved at udlevere dokumentet med overstregninger eller ved at skrive dem af.

Ekstraheringspligten gælder ikke, hvis det kræver et uforholdsmæssigt ressourceforbrug, hvis oplysningerne står i andre dokumenter, du får, eller hvis de er offentligt tilgængelige (§ 28, stk. 2).

Tip: Skriv i din anmodning, at du beder om ekstrahering efter § 28. Så skal myndigheden forholde sig til det.

Interne faglige vurderinger (§ 29)

I sager om et fremsat lovforslag eller en offentliggjort redegørelse, handlingsplan eller lignende har du også ret til myndighedens interne faglige vurderinger i endelig form. Det gælder dog ikke vurderinger lavet til brug for rådgivning af en minister eller KL’s og Danske Regioners formandskaber.

Dataudtræk (§ 11)

Retten til aktindsigt omfatter normalt ikke databaser (§ 10). Men du kan kræve, at en myndighed laver og udleverer en sammenstilling af oplysninger fra sine databaser, hvis det kan gøres “ved få og enkle kommandoer” (§ 11). Det kan fx være

antallet af sager af en bestemt type pr. år,
en liste over tilladelser givet i en periode, eller
et udtræk af bestemte felter fra et register.

Er oplysningerne omfattet af undtagelserne, gælder retten kun, hvis hensynene kan tilgodeses ved anonymisering, der også kan laves med få og enkle kommandoer. Retten gælder ikke, hvis oplysningerne allerede er offentliggjort i egnet form, og den gælder ikke følsomme personoplysninger efter databeskyttelseslovens § 10.

Retten gælder kun for forvaltningsmyndigheder – ikke for de selskaber og institutioner, der er omfattet af loven efter §§ 3-5.

Tip: Spørg først om databeskrivelsen (se nedenfor), så du kan bede om de rigtige felter med de rigtige navne.

Databeskrivelser (§ 12)

Du kan forlange en beskrivelse af, hvilke typer oplysninger en database indeholder, hvor oplysningerne kommer fra, og hvilke formater databasen bruger. Retten gælder databaser, som myndigheden bruger til konkret sagsbehandling eller til offentliggjorte analyser og beregninger.

Frister og klage

Anmodninger om dataudtræk og databeskrivelser følger de samme frister og klageregler som almindelig aktindsigt: 7 arbejdsdage, særskilt klage og klage over sagsbehandlingstid efter 14 arbejdsdage (§§ 36, 37 og 39). Myndigheden kan opkræve betaling efter de samme regler som for dokumenter. Se Hvad koster det?