Om siden
aktindsigt.dk er en uafhængig vejledning i at bruge retten til aktindsigt. Siden er gratis, uden reklamer og uden sporing.
Senest gennemgået 4. oktober 2026
aktindsigt.dk forklarer, hvordan du bruger din ret til at se myndighedernes dokumenter: hvilke love der gælder, hvordan du beder om aktindsigt, og hvad du gør, når du får afslag.
Siden er uafhængig. Den har ingen reklamer, sætter ingen cookies og indsamler ingen oplysninger om dig. Værktøjerne – fx begæringsgeneratoren – kører i din egen browser, og intet, du skriver, bliver sendt til os.
Hvem står bag?
Siden er redigeret af Adam Hvidt, journalist. Adam driver virksomheden Tekst og data, der laver analyser af offentlige data. Siden er ikke en del af virksomhedens forretning.
Sådan er indholdet lavet
Alle henvisninger til love og paragraffer er kontrolleret mod lovteksten på Retsinformation. Hver side viser, hvornår den sidst er gennemgået. Siden gennemgås mindst en gang om året og når lovene ændres.
Siden er vejledning, ikke juridisk rådgivning. Er du i tvivl i en konkret sag, så kig i lovteksten, spørg myndigheden – den har pligt til at vejlede dig – eller søg rådgivning.
Lovene
- Offentlighedsloven
- Forvaltningsloven
- Miljøoplysningsloven
- Databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
- Sundhedsloven
- Retsplejeloven
- Bekendtgørelse om betaling for aktindsigt
- EU-forordning 1049/2001
Andre gode kilder
- Folketingets Ombudsmand – udtalelser om aktindsigt og myndighedsguiden.
- Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven.
- Ankestyrelsen – tilsyn med kommuner og regioner.
- Datatilsynet – indsigt i egne personoplysninger.
Fejl og forslag
Har du fundet en fejl, eller mangler der noget? Skriv til kontakt@aktindsigt.dk.