Miljøoplysninger

Miljøoplysningsloven bygger på EU’s miljøoplysningsdirektiv og Århuskonventionen. Den giver dig ret til miljøoplysninger på samme vilkår som efter offentlighedsloven og forvaltningsloven – men med en række forbedringer.

Hvad er en miljøoplysning?

Definitionen i lovens § 3 er bred. Den dækker blandt andet

• tilstanden i luft, vand, jord, landskab og natur – herunder biologisk mangfoldighed og genmodificerede organismer,
• faktorer, der påvirker miljøet: stoffer, energi, støj, stråling, affald, udledninger og andre emissioner,
• politikker, lovgivning, planer, programmer og aftaler, der påvirker miljøet,
• rapporter om, hvordan miljølovgivningen gennemføres,
• økonomiske analyser og forudsætninger, der er brugt i beslutninger om miljøet, og
• menneskers sundhed og sikkerhed, i det omfang den påvirkes af miljøet.

Det betyder, at fx en virksomheds miljøgodkendelse, tilsynsrapporter, målinger af grundvand, støjberegninger og vurderinger af et vejprojekt typisk er miljøoplysninger.

Hvem skal udlevere?

Loven gælder for myndighederne og desuden for organer og personer, der har offentligt ansvar for eller udfører offentlige opgaver i forbindelse med miljøet og er under offentlig kontrol (§ 1, stk. 2). Det kan fx være forsyningsselskaber.

Bedre end offentlighedsloven

• Restriktiv brug af undtagelser. Ved en række af de vigtigste undtagelser skal myndigheden foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i oplysningerne mod det hensyn, undtagelsen beskytter – og undtagelserne skal bruges restriktivt (§ 2, stk. 3).
• Din egen frist tæller. Myndigheden skal tage hensyn til en tidsfrist, du selv angiver i din anmodning (§ 4, stk. 3). Har du brug for svar til en høringsfrist, så skriv det.
• Form og format. Du har ret til oplysningerne i den form eller det format, du ønsker – fx som regneark – medmindre der er rimelige grunde imod (§ 4, stk. 2).
• Forkert adresse er ikke dit problem. Har du skrevet til den forkerte, skal du hurtigst muligt have besked om, hvem der er den rigtige, eller anmodningen skal sendes videre (§ 4, stk. 5).
• Målemetoder. Ved oplysninger om udledninger og andre påvirkninger kan du bede om at få oplyst, hvilke målemetoder der er brugt (§ 4 d, stk. 2).
• Udledninger. Flere af undtagelserne – blandt andet for interne dokumenter og forretningsforhold – kan ikke bruges over for oplysninger om emissioner til miljøet, når et afslag ville stride mod direktivet (§ 2, stk. 5).
• Klage over private. Afslag fra private organer kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet (§ 4 a).

En særhed: den gamle offentlighedslov

Miljøoplysningsloven henviser stadig til den gamle offentlighedslov fra 1985. Da den nye offentlighedslov blev vedtaget, blev det bestemt, at den gamle fortsat gælder for sager efter miljøoplysningsloven (den nye offentlighedslovs § 42, stk. 4). Det betyder blandt andet, at paragrafnumrene i miljøsager er anderledes. Henvis derfor til miljøoplysningsloven i din anmodning, og lad myndigheden finde de rette bestemmelser.

Sådan beder du om det

Skriv til myndigheden – eller virksomheden – og skriv, at du beder om aktindsigt i miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven. Hvis du ønsker oplysningerne i en bestemt form, fx som regneark, så skriv det. Brug gerne begæringsgeneratoren.