# Aktindsigt i miljøoplysninger

> Miljøoplysningsloven giver dig bredere adgang til oplysninger om miljø og natur end offentlighedsloven – også hos visse private, og især om udledninger.

Kilde: https://aktindsigt.dk/miljoeoplysninger  
Senest gennemgået: 2026-10-04  
Sektion: Typer af aktindsigt

## Kort fortalt

- Alle kan bede om miljøoplysninger hos myndighederne – og hos private, der har et offentligt ansvar for miljøet og er under offentlig kontrol.
- Begrebet miljøoplysninger er bredt: luft, vand, jord, natur, stoffer, støj, affald, udledninger, planer og beslutninger om miljøet.
- Undtagelserne skal bruges restriktivt, og oplysninger om udledninger til miljøet kan sjældent holdes tilbage.
- Fristen er højst én måned – to måneder i omfattende sager.

## Fakta

- Lov: [Miljøoplysningsloven (LBK nr. 980 af 16. august 2017)](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/980)
- Hvem kan bede om det: Alle (§ 2)
- Hvor: Myndigheden – eller det private organ med offentligt miljøansvar, der har oplysningerne
- Frist: Hurtigst muligt og senest 1 måned. 2 måneder, hvis sagen er særlig omfattende og kompleks (§ 4, stk. 3).
- Klage: Til klageinstansen for selve sagen (§ 4, stk. 6). Afslag fra private organer: Miljø- og Fødevareklagenævnet (§ 4 a).

Miljøoplysningsloven bygger på EU's miljøoplysningsdirektiv og Århuskonventionen. Den giver dig ret til miljøoplysninger på samme vilkår som efter offentlighedsloven og forvaltningsloven – men med en række forbedringer.

## Hvad er en miljøoplysning?

Definitionen i lovens § 3 er bred. Den dækker blandt andet

- tilstanden i luft, vand, jord, landskab og natur – herunder biologisk mangfoldighed og genmodificerede organismer,
- faktorer, der påvirker miljøet: stoffer, energi, støj, stråling, affald, udledninger og andre emissioner,
- politikker, lovgivning, planer, programmer og aftaler, der påvirker miljøet,
- rapporter om, hvordan miljølovgivningen gennemføres,
- økonomiske analyser og forudsætninger, der er brugt i beslutninger om miljøet, og
- menneskers sundhed og sikkerhed, i det omfang den påvirkes af miljøet.

Det betyder, at fx en virksomheds miljøgodkendelse, tilsynsrapporter, målinger af grundvand, støjberegninger og vurderinger af et vejprojekt typisk er miljøoplysninger.

## Hvem skal udlevere?

Loven gælder for myndighederne og desuden for organer og personer, der har offentligt ansvar for eller udfører offentlige opgaver i forbindelse med miljøet og er under offentlig kontrol (§ 1, stk. 2). Det kan fx være forsyningsselskaber.

## Bedre end offentlighedsloven

- **Restriktiv brug af undtagelser.** Ved en række af de vigtigste undtagelser skal myndigheden foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesse i oplysningerne mod det hensyn, undtagelsen beskytter – og undtagelserne skal bruges restriktivt (§ 2, stk. 3).
- **Din egen frist tæller.** Myndigheden skal tage hensyn til en tidsfrist, du selv angiver i din anmodning (§ 4, stk. 3). Har du brug for svar til en høringsfrist, så skriv det.
- **Form og format.** Du har ret til oplysningerne i den form eller det format, du ønsker – fx som regneark – medmindre der er rimelige grunde imod (§ 4, stk. 2).
- **Forkert adresse er ikke dit problem.** Har du skrevet til den forkerte, skal du hurtigst muligt have besked om, hvem der er den rigtige, eller anmodningen skal sendes videre (§ 4, stk. 5).
- **Målemetoder.** Ved oplysninger om udledninger og andre påvirkninger kan du bede om at få oplyst, hvilke målemetoder der er brugt (§ 4 d, stk. 2).
- **Udledninger.** Flere af undtagelserne – blandt andet for interne dokumenter og forretningsforhold – kan ikke bruges over for oplysninger om emissioner til miljøet, når et afslag ville stride mod direktivet (§ 2, stk. 5).
- **Klage over private.** Afslag fra private organer kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet (§ 4 a).

## En særhed: den gamle offentlighedslov

Miljøoplysningsloven henviser stadig til *den gamle* offentlighedslov fra 1985. Da den nye offentlighedslov blev vedtaget, blev det bestemt, at den gamle fortsat gælder for sager efter miljøoplysningsloven (den nye offentlighedslovs § 42, stk. 4). Det betyder blandt andet, at paragrafnumrene i miljøsager er anderledes. Henvis derfor til miljøoplysningsloven i din anmodning, og lad myndigheden finde de rette bestemmelser.

## Sådan beder du om det

Skriv til myndigheden – eller virksomheden – og skriv, at du beder om aktindsigt i miljøoplysninger efter miljøoplysningsloven. Hvis du ønsker oplysningerne i en bestemt form, fx som regneark, så skriv det. Brug gerne [begæringsgeneratoren](https://aktindsigt.dk/skriv-begaering).

## Næste skridt

- [Skriv en begæring om miljøoplysninger](https://aktindsigt.dk/skriv-begaering)
- [Er du i tvivl om, hvilken lov der gælder?](https://aktindsigt.dk/hvilken-lov-gaelder)