# Klage over afslag på aktindsigt: sådan skriver du den

> En god klage over et afslag på aktindsigt er kort, konkret og bygget på lovens ord. Her er opbygningen, argumenterne og vejen til Folketingets Ombudsmand.

Kilde: https://aktindsigt.dk/klag-effektivt  
Senest gennemgået: 2026-10-04  
Sektion: For journalister og andre øvede

## Kort fortalt

- Klag over hver undtagelse for sig, og henvis til lovens ord.
- Spørg til de ting, myndigheden skal have gjort: ekstrahering, meroffentlighed, delvis udlevering og begrundelse.
- Brug ombudsmandens udtalelser som argument – de er offentliggjort.
- Har du brugt dine klagemuligheder, kan du klage til ombudsmanden inden et år.

## Opbygningen

1. **Hvad klager du over?** Henvis til myndighedens afgørelse med dato og sagsnummer. Skriv, at du klager efter offentlighedslovens § 37 (eller § 39, hvis det er sagsbehandlingstiden).
2. **Hvad vil du have?** Fx: "Jeg beder om, at afgørelsen ændres, så jeg får aktindsigt i dokument 4, 7 og 12 på aktlisten."
3. **Hvorfor er afslaget forkert?** Gå undtagelserne igennem én for én.
4. **Hvad har myndigheden glemt?** Ekstrahering, meroffentlighed, delvis udlevering, begrundelse.

Hold det kort. En klage på én side, der rammer præcist, virker bedre end fem sider med generelle synspunkter.

## Argumenterne, der oftest virker

**"Dokumentet er ikke internt."** Er dokumentet sendt til en udenforstående, har det mistet sin interne karakter (§ 23, stk. 2).

**"Jeg har ikke fået de faktiske oplysninger."** Myndigheden skal ekstrahere faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger fra undtagne dokumenter (§ 28). Fremgår det ikke af afgørelsen, at den har overvejet det, så påpeg det.

**"Myndigheden har ikke overvejet meroffentlighed."** Myndigheden skal overveje meroffentlighed (§ 14). Står der intet om det i afgørelsen, så klag over det.

**"Myndigheden har overstreget for meget."** Myndigheden skal udlevere de dele af dokumentet, der ikke er omfattet af undtagelsen (§ 34).

**"Begrundelsen er for generel."** En afgørelse skal henvise til de regler, den bygger på, og angive de hovedhensyn, der har været afgørende, når den bygger på et skøn (forvaltningslovens § 24). En standardformulering uden konkret vurdering er ikke nok.

**"Ministerbetjeningsreglen gælder ikke her."** Reglen gælder ikke i sager om konkrete afgørelser, kontrakter eller kontrol og tilsyn (§ 24, stk. 3) – og slet ikke i kommuner.

## Brug ombudsmandens praksis

Folketingets Ombudsmand har udtalt sig i mange sager om aktindsigt. Udtalelserne er offentliggjort på [ombudsmanden.dk](https://www.ombudsmanden.dk), hvor du kan søge i dem. Finder du en sag, der ligner din, så henvis til den i din klage.

Ombudsmanden har også en [myndighedsguide](https://www.ombudsmanden.dk/find-viden/myndighedsguiden/), der forklarer reglerne, som myndighederne skal følge.

## Klag til ombudsmanden

Når du har brugt dine klagemuligheder i forvaltningen, kan du [klage til Folketingets Ombudsmand](https://www.ombudsmanden.dk/klage-til-ombudsmanden). Klagen skal være modtaget inden et år efter, at du fik den endelige afgørelse.

Ombudsmanden kan ikke selv ændre afgørelsen. Men ombudsmanden kan kritisere myndigheden og henstille, at den behandler sagen igen. Myndighederne er ikke forpligtet til at følge henstillingerne, men gør det i praksis.

Har et ministeriums departement selv truffet afgørelsen, er der som regel ingen klageinstans, og så kan du gå direkte til ombudsmanden.

## Næste skridt

- [Hvor og hvordan du klager](https://aktindsigt.dk/fik-du-afslag)
- [Undtagelserne forklaret](https://aktindsigt.dk/undtagelser)